søndag den 2. november 2014

Mindernes bord

Fanget i et endnu et mug befængt hotelværelse, under endnu en LED lampes gennembrændende skær, sidder drengen igen med et halvskævt smil og halvdelen af en flaske leverpest i årene. Sindssyg, følelsesmæssigt ustabil, kuk i låget - mange forskellige meninger fra et karaktergalleri, der altid og aldrig vil blive genproduceret. Ikke desto mindre smiler han sit halve smil. Resultatet af at være halvt lykkelig og halvt knust under vægten af endnu en ustyrlig følelse og et manglende svar på en uundgåelig konflikt.
På bordet er der billeder, fotos og malerier; tegninger og skriblerier. Abstinens plagede fingrer glider henover minder fra en svunden tid. Minder, som genleves som fortabte drømme, mens mareridtenes kolde realitet bliver jaget på flugt. Uddrevet som var de en lokal landeplage. En plage i kødets fæstning.
Tårerne udebliver. Der er ikke behov for dem. Behovet hviler et andet sted. Et sted hinsides fornuft. Dér hvor sommerfugle i maven ikke længere er en god nok forklaring; hvor man ikke længere helt kan sætte ord på, hvorfor og hvordan ens system reagerer. Individet er blot følelsen. Individet er kærlighed.
Tanken om kærlighed forvirrer. Fingrene bliver trukket tilbage, og sortrandede øjne er det eneste, der undersøger bordpladens indhold. Argumenter for og imod minders betydning i nuet strømmer gennem kødklumpens hardware. Prøver at knuse sig frem til et svar, men følelser kan ikke sættes op som ligninger eller binære koder. Nej. De er mere end det.

Så der sidder han. Dag ind og dag ud. Et endegyldigt svar; en løsning på problemet udebliver. Så han bliver siddende med sine sorte rander. Sin brændende lever og LED lampens lava varme lys. Natten forsvinder, persiennerne foldes ned, indtil mørket vender tilbage - tilfældige udflugter til den ene eller den anden kiosk efter mere flydende pest. Fingrer på udflugt over mindernes skrivebord. Et skrivebord uden svar. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar