onsdag den 19. december 2012

Tilbage i tiden


Der var engang, hvor alting havde en fast form; hvor alting var langt mere simpelt og hvor hendes hoved lå på den anden side af den azurblå hovedpude. Hun er der ikke længere – i stedet for hendes tilstedeværelse er der nu et overfuldt askebæger samt tomme øldåser. Tre år – tre års ren ødelæggelse af et på daværende halvråddent sind, der på nuværende tidspunkt er ikke-eksisterende på trods af ihærdige forsøg på at spole tiden tilbage. Tilbage til en tid, hvor nikotinfri ånde strømmede fra mørkerøde længer. En tid, hvor lugten af søde pandekager altid hang i luften og lyden af gal jazz lod alle vide, at det var her de unge saxofonglade spurve boede, mens de gjorde klar til at bygge rede. Men… da vinteren trådte ind var alt forgæves – forrådet var ikke stort nok til to og slet ikke til tre. Et foster blev aborteret, en kvinde løb fra rub og stub, mens en enkelt mand stod tilbage med en snedækket rede og Tulip dåsemad nok til fem måneder i livets tegn. Tre aftener efter var der kun få rester tilbage i forrådskammeret og adskillige knuste ølflasker på gulvet. Reden var brændt ned til grunden – selvmordsbreve var at finde i hobetal i de overlevende rester af det lille asyl som to saxofonfløjtende spurve skabte for en evighed siden. Bunden af flasken er det eneste, der spoler tiden tilbage…

Oplæsning - Ormen


Ormen. Den aflange slimede eksistens, der vrider sig gennem livet. Med gabet drejet i en konstant ti graders vinkel, mens den fortærer muld – muld, der skides ud som ny muld i den anden ende. Det er ormens liv.