fredag den 10. februar 2012

I morgen


Hej. Ja, jeg hilser på dig, min gamle ven. Nu vil jeg være ærlig. Ingen masker – ingen tomme komplimenter. Jeg er glad for dit bekendtskab. Har elsket de timer vi nød sammen – hver eneste én. Ord brugt med omtanke – skoldhed kaffe drukket gennem sprukne og ufølsomme læber. Det har været en fantastisk tur. På højde med H.C. Andersens smukkeste eventyr og H.P. Lovecrafts mest groteske myte. Men… nu overvejer jeg hvorvidt dette er et farvel. Om dette er en ende eller et varsel om en ny tid. En tid uden vores samtaler – uden input, der påbød nye diskussioner under de hede lampers skær, der belyste misbrugte læber i pubbens hengemte baglokaler. Det ender nu, men i morgen er du stadig dig og jeg… ja, jeg overvejer om jeg er her i morgen. Er ej suicidal (er kommet over min selvdestruktive teenage tendens), men ved ikke om morgendagen skinner på det samme menneske – det samme individ. Ønsker så inderligt, at du nikker forståeligt og forsætter din dagligdag. Vil ej være en byrde – vil bare gerne være mig. Det er alt jeg har og natten griber grådigt efter de sidste rester, der er tilbage af et allerede forrådnende individ. Næste gang bliver det under nye himmelstrøg og i en ny verden. Vi ses, min ven. På den anden side af solens cyklus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar