søndag den 8. januar 2012

Et senmoderne overslag – stjernekanonen/ligegyldighed


Ormene gnaver endnu en gang i dine lemlæstede kønsdele, mens stjernekanonen leverer et evindeligt gentagende krybespil, som ikke har plads til omjusteringer. Det samme show, de samme krybdyr. Asfalten kalder på sine nyfødte ofrer, men enhver kontakt med storbyens muse forhindres – konsekvensen: poplerne visner.
Maddikerne slutter sig til middagsselskabet – et enkelt ådsel er alt de efterlader sig. Endnu et offer for ligegyldighedens iskolde smil. Endnu en forvirret og ynkelig sjæl, der stiger mod himmelbuens forstummende latter og æterens absolutte ensomhed. Asfalten skriger, men ingen svarer – ingen kommer til undsætning, da folket hellere vil samles om stjernekanonens kridttønde end at stige ned på gadens halvlunkne magmagrav.    
Pupper flækker din indtørrede hud i tommebredde flager. Nye insekter ser dagens lys – bevæger sig ud i solen, hvor meningsløse holdninger eksploderer på gadeplanet, mens den internationale guillotine kører i døgndrift. Poplerne visnede for længe siden – stjernekanonen viser stadig det samme show – insekternes verden er det eneste, der stadig lever og ånder over såvel som under asfalten.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar