mandag den 28. november 2011

Gudinden

En gudinde. Motherfucking himmelsendt fra de øverste atomnukleoner. Hold dog din ætsende tand for din ammoniaklugtende tunge. Hun er ej, hvad hendes fragile evigt strålende krop udstråler. En dæmon gemmer sig bag de ravgule guldkastanjer. En sand Lady Lazarus i fåreklæder. Bag den lysende radioaktive mascara stirrer titusinde maddiker på deres næste offer. Deres næste saftige testosteron fyldte måltid. Du frygter dog ej dette – du ser ej hendes sande forrådnede ansigt, da hendes forklædning forhindrer enhver form for fornuft, grundet endorfinerne, der tilføres hjernematerien gennem kroppens hæmoglobinafløb. Suppen er tyndtflydende – du er forelsket og har fået blindhedens almægtige sorte slør overgivet i medgift. Hun lader dig komme nær hendes hæsblæsende eksistens før hun lader sine klør, næb, negle og tænder få deres vilje. Lad mig nu spørge dig, min ven – jeg vil endda kigge på det maddikefyldte lig, der udgør de sølle rester af dine atomsamlinger – var det dét værd? Evighedernes supernovaiske marker venter på dig – giv dem dit svar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar