søndag den 6. november 2011

Drug-free Boy


Var blevet skamreddet af sit misbrug. Havde ladet sig selv synke ned i affaldet og forgabt sig i skadelige stoffer. Var blevet afhængig af dette univers – havde ladet dem overtage kontrollen over rattet. En tilfældig blaffer tog over. Han lænede sig blot tilbage uden sikkerhedsbælte og tordnede af sted over den evigt grønne asfalt. Nød turen, nød suset, men evigheden sluttede brat. Et chok. Good trips blev til bad trips. Sjov og spas blev erstattet af uvished og trangen til et fix. Under overfladen blev han et vrag og drengen kunne i sidste ende ikke opretholde facaden. Hans afhængighed fik horn og sendte ham mod en brændende ovn. En ovn – en isolationscelle. Da vågnede han. Greb ud og reddede sig selv i land. Skød blafferen i vejkanten med et oversavet jagtgevær. Smuttede ud på de små sideveje, hvor der fandtes en fartbegrænsning – langt væk fra motorvejens evigt stigende tempo. Her kørte han langsomt. Smed det skadelige ud. Døbte sig selv på ny – med et nyt navn. Solen skinnede nu ind på Drug-free boy gennem bilrudernes halv tonede glasfacader. Skinnede på hans ansigt og afslørede et smil.  

1 kommentar:

  1. Hold kæft jeg elsker dine to sidste indlæg her . Velskrevet - velformuleret, livserfarent - velvalgte og interessante metaforer, relevante problemstillinger, jeg kunne blive ved.. :)
    Jeg håber du bliver ved.

    SvarSlet