torsdag den 8. september 2011

Tyk fløde

Hjertet pumper. Pumper en tyk poetisk fløde ud gennem kroppens vener og lader hvert eneste atom med et positivt fortegn. Katalysatoren til denne proces: teateret, der lugter så velduftende som restaurantens flisebelagte baggård. I en myriade af metaforer samt metafysiske refleksioner skaber et nyt kreativt forum for de indviede, for de interesserede, for de hengemte filosofer og de skarptslebne ignoranter, der kravler langs de læderbelagte sæder og slikker skuespillernes rester i sig med deres skarpslebne tunger. Det er her hvor dekadencen mødes med det evigt ophøjede og smelter sammen i en digel – resultatet er nye ideer, nye værker og nye kunstnere. Gennem de innovative processer, der udfolder sig på scenen opstår der poetisk fløde – tyk og slibrig fløde (den slags der har stået en måned for længe i køkkenet) – der åbner op for nye muligheder. Åbner op for nye tanker og sender elektriske stød gennem hjernens indviklede labyrintiske inddeling. Mystikken kastes til side. Det sorte slør der hæmmer tankekontrollen brydes af et klart kreativt lys, der strømmer ud gennem kroppen og giver huden et radioaktivt genskin, der lader alt smelte sammen og danner en ny tyk fløde, der stilles til side på køkkenbordet, mens hjertet banker langsommere… langsommere… langsommere…     

Ingen kommentarer:

Send en kommentar