søndag den 25. september 2011

Stoffernes dans

Blandt stoffer og lykkelige narkomaner danser jeg rundt i en rus blandet op med whiskey og bjerge af sne. Her blandt fremmede, kender jeg mig selv igen. Stoffri og overfølsom definerer jeg med selv gennem ukendt ansigter samt radioaktive stoffer, der danser rundt i ovale formationer. Der er ingen vej ud, ingen vej ind - kun sekunderne, der løber af sted. Tiden forsvinder og fremmede bliver til bekendte for atter at blive fremmede, mens hashtåger og halvfyldte kanyler falder som støvregn gennem evige nattestorme, der hverken starter eller slutter - paradoksalt i sin helhed.
Jeg danser stadig, mens de fremmede atter fortæres af en vortex, der stadig blander blod op med hallucinationer og drugs - en mas. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar