onsdag den 28. september 2011

Mens vi venter på storbyen


Venter på varme stålskyer, mens den asfaltmørke colaregn falder fra himlens imploderende CO2 huller.
Venter på den lokale skøge, der sniger sodgrønne cigaretter fra de unge charlataners lommer, mens hun danser under en gadelampes orale genskær.
Venter på halvvarme nætter under storbyens sikre blå paraply, der hverken skifter farve eller beskytter mod ætsende fækalier.
Kulden er alt der findes her. Stålskyer, skøger, nætter – det er alt, hvad der findes her. Venter, venter og venter, men det hjælper ikke på de metadepressive tanker, der fylder det psykofarmaka ramte sind på en halvdød yndling, der er overladt til storbyens evighed.
Storbyen venter ikke – den tager, hvad den kan få.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar