tirsdag den 22. februar 2011

Ligegyldighed

Dette er et ligegyldigt skrift om en ligegyldig situations beskrivelse. For det hele her er ret ligegyldigt. Der er ikke nogen højere mening med, at sidde her. Der er ingen uundværlig fordel af, at være her – men alligevel er selvmordet ugyldiggjort som flugtvej fra dette ligegyldige intermezzo.

Min situation er såre klar. Jeg har intet at foretage mig her; intet at se frem til her; intet at længes efter her. Al længsel rettedes ud af frem for ind ad. Jeg er i et lokale fyldt med ligegyldige mennesker, der har ligegyldige hverdage og ligegyldige drømme. Folk i dette rum kan ikke andet end at fokuserer på ligegyldighedens overfladiske ovale flader og ser fuldstændig bort fra de gyldige ting, der befinder sig uden for dette ovale plateau, men hvorfor bekymrer sig om disses uvidenhed og selvindbildte bedrevidenhed?

Det er ikke længere en hemmelighed, at dette rum er en ligegyldighedernes kloak, hvor slam og skrald samles for at opnå en ligegyldig form for mening, der i sidste ende bunder ud i, at disse ligegyldige mennesker ej kan indse deres egen ligegyldighed.

Det er omsonst, at skrive videre. Selv den mest stupide læser bør kunne læse mellem dets skrifts linjer, at jeg er ligeså ligegyldig som alle de andre. Det eneste forskel er, at jeg har indset min egen insignifikante væren, hvilket for resten er ligeså ligegyldigt som alt andet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar