onsdag den 5. januar 2011

At åbne en dør

Vi står alle på linjen som soldater, der gør honnør.

De andres blikke emmer af beslutsomhed – mit eget af en bevidsthed om, at jeg ikke ejer deres mentalitet.

Alle andre går i et ulogisk mønster et skridt frem og åbner den dør de er blevet tildelt – eller rettere: den de har tilvalgt.

Jeg ryster ved tanken om, at det snart er mig.

Jeg er bange, jeg sveder, mine øjne brænder – presset skubbet 30.000 g mod mine skulderblade.

De vise ældre ser til, mens mine medkammerater åbner og lukker døre – de smiler og roser de modige samt de beslutsomme.

Jeg kan mærke deres ætsende misbilligende blik på mig – det klæber sig til hver en tomme af min krop.

Det standser næsten min vejrtrækning, men jeg kan ikke tage skridtet.

Min dør er brændt sodfarvet ahorn træ – der venter intet på den anden side, men…

… snart bliver jeg nødt til, at tage skridtet – er bare ikke klar til, at se hvad der sker bag døren.

Er ikke klar til at åbne min dør.


(Kontinuerlig lyd:

Dør åbner – Dør lukker

Dør åbner – Dør lukker

Dør åbner – Dør lukker

Dør åbner – Dør lukker

Dør åbner – Dør lukker

Dør åbner – Dør lukker

Dør åbner – Dør lukker

Dør åbner – Dør lukker

Dør åbner – Dør lukker

Dør åbner – Dør lukker

Dør åbner – Dør lukker

Dør åbner – Dør lukker

Dør åbner – Dør lukker

Dør åbner – Dør lukker

Dør åbner – Dør lukker

Dør åbner – Dør lukker

Dør åbner – Dør lukker

Dør åbner – Dør lukker

Dør åbner – Dør lukker)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar