onsdag den 27. oktober 2010

Vi grinte

… Det hele skete på en dag. Du benægtede, at sneen var hvid og ren. Påstod at den var sort. At renhed var kulde. Vi valgte at grine. Grinte højt. Grinte hånligt. Gik vores vej.

Nu står vi her igen. Griner ikke længere. Der er intet at grine af. Sneen er sort og kold. Står i dyb kontrast til dit røde blod og dit halvvarme legeme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar