søndag den 3. oktober 2010

Reformation


Han sidder der igen. Ved skrivebordets kant. Bøjet over et kaos af noter og papirer. Fejlede projekter. Dårlige tekster. Bestående af det mest uinspirerende kærlighedsbavl han længe har skrevet. Hår totter rives og ruskes i, men lige meget hjælper det. Der er intet at komme efter på dette skrivebord. Der er gammelt og slidt. Materialet er ikke hvad det har været og papirerne, der ligger derpå (resultatet af hans kunst) er skrevet for flere uger siden. Der er intet nyt. Brækfornemmelser og kvalmeopstød spreder sig, mens han uroligt flytter på sig. Så melder tanken sig:
REFORMATION
Bordet ryddes. Teksterne - de satans uduelige tekster - smides lige lugt i stålskraldespanden, der står ensomt i lokalets kliniske indretning og en ny mental tilstand indbefatter sig hos den unge kunstner. Det hele skal gøres bedre. Det skal forbedres. Med et snuptag griber de slanke bløde fingre om en sort kuglepen, der straks skratter mod skrivebordets overflade i et arrigt tempo.
En time senere står forfatteren på sin balkon. Nyder en aftensmøg, mens nikotinen finder ud i blodbanerne og giver et sus af skævhed. Han nyder det. Inde i den halvdunkle lejlighed, der kun lyses op af en enkelt lampe, står det gamle slidte skrivebord. Ud over dens før rene overflade, er der med jævne mellemrum spredt mange digte, tekster, tegninger, billeder, der hver især voldtager den gamle skrivestil og destruere alt originalt i et overvældende vandfald af forbedringer.
Over alt dette, på lejlighedens snehvide tapet, brillierer ordet:
REFORMATION

2 kommentarer:

  1. Undskyld, men dette synes jeg var fuldstændig smukt. Jeg blev helt lettet af at læse det - ingen anelse om hvorfor.

    SvarSlet
  2. Nyder fortsat dine tekster.
    Noget af det, er genialt

    Keep it coming, lad! :)

    SvarSlet