fredag den 1. oktober 2010

Metalhjertet banker koldt og dødt

Badum… Badum… Badum…

Det er den lyd man forventer

Bekræftelsen af at du er i live

Dog høres den ikke gennem mit bryst

Bag kød og knogler gemmer der sig en fæstning

En borg mur af koldt jern…

Dette er synet de møder

Mennesker, der vil tæt på mig

Der vil vide hvem og hvad jeg er

Alle bliver stoppet af den mørke silhuet

Metallet, der bremser og forviser

Det iskolde jern…

Jern smedet af intens og håbløs kærlighed

Et værn mod uvedkommende

En beskyttelse mod potentiel kærlighed

Mit hjerte står derved stille og jeg vandrer rundt

Håbløst. Iskold. Frem for alt andet… død.

Higer efter at nogen kan redde mig

Tryg ved tanken om, at dette ikke sker

Ingen kommentarer:

Send en kommentar