onsdag den 1. september 2010

Et anonymt virke

Han gik rundt om kirken hver dag. Slæbte sig selv af sted. Hans højre ben var ikke, hvad det havde været og udstationeringen få år tilbage havde efterladt en souvenir – en bly kugle, der sad fast i knoglen. Han vidste ikke hvorfor, men feltlægen kunne ikke få den ud, den gang han lå på en af de mange bårer i de medicinske barakker.

Det var dog også ligegyldigt. Krigen havde været ligegyldig og da han endelig kom hjem – som den eneste overlevende fra sin fødeby – var der ingen der kunne huske at han havde været borte. Og hans familie viste ikke forståelse over han skade og den service han havde udført i krigen. De skændte blot på ham for ikke at have deserteret fra fronten. Så kunne have fået en uddannelse og tjent gode penge – de så ham kun som en økonomisk investering, der havde nasset sig til et ni måneders ophold i sin moders mave.

Men på trods af alt dette havde han fundet sig et job – ikke et velbetalende ét af slagsen – og han gjorde sit til at få regningerne betalt. Han var en anonym birolle i landsbyen og ville nok altid være det, sådan som han nu spadserede om på nord siden af kirken, hvor spiret var placeret.

Højt over ham hang messing klokken. Han fandt det lille indhak i spirets facade, hvor en lille trædør stod. Den var også meget anonym. Han stak sin nøgle i låsen. Den var også meget lille. Med en håndbevægelse og et skulder skub gik døren knirkende op. Den havde udført dens virke. Nu var det hans tur til at gøre sit.

Der hang en mølædt snor inde bag døren. Den fortsatte op i et mørket og et eller andet sted deroppe var den bundet fast til klokken. Han havde tit tænkt over hvordan det var at hænge derinde i mørket, men tanken var altid flygtig og han havde et arbejde der skulle gøres.

Han tog fat og hev til. Messing klokken rungede. Sendte budskabet ud. Nu var der kirkegang. Hele byen begyndte at myldre op imod den hvide bygning for at modtage Herrens velsignelser. Efter 97 slag gav han slip. De gamle hænder gjorde ondt, men han ignorerede smerten. Hans hverv og virke var overstået. Ganske anonymt trak han sig fra kirken – ledsaget af landsbyens stemmer, der sang lovprisende hymner til Herren.

Mennesket er kun tvunget af et virke, så længe dette virke giver fred.

Et virke der giver fred?

Svaret på dette…

Et anonymt virke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar