torsdag den 26. august 2010

Råddenskab

Stinkende dampe stiger til vejrs efterhånden som mændene får vendt det stinkende lig. Under processen falder klumper af mørnet kød fra de gullige knogler. Huden er en krydret suppe af kakerlakker, orme og råddenskab. Råddenskab. Det perfekte udtryk. Det fungerede i situationen og de mange mænd kunne næppe afslutte en sætning uden dette ord.
Liget lå nu udstrakt på rygge. Maveskindet var rådnet væk, hvilket havde resulteret i en ren lavine af indvolde, der grådigt strakte sig ud over det størst mulige område. Hovedet var en levende masse af biller og alskens udyr. Mændene kastede en spand vand henover den levende mark af pesticider og kryb. De blev vasket væk af regnskyllet.
Et hæsligt, vansiret og grotesk ansigt kom til syne. Nogle steder var kødet gnavet af helt ind til kraniets knogle facade. Andre steder lå der sydende væsker af halvfortæret kød. Blegt blodforladt kød. Mændene tildækkede deres næser med klude og kiggede væk… eller rettere: De prøvede. Forsøgte. Det hjalp ikke. Deres øjne var limet til råddenskabens højborg og de blev mødt af udhulede øjne, hvor maddikerne lystigt boltrede sig rundt i et af deres vanlige orgier.
De tog fat. Bandt tørklæde, klude eller trøjer rundt om næse og mund. Forseglede det med en knude, så hård som jern. Så stram så en jomfrus ubrugte skede. De sorte hår på de yngre mænds dirrede. Sved klatter fastsatte sig som tæger. Dannede tykke plamager. En dråbe af den ildelugtende væske ramte en overmoden bums, der ved den blotte berøring gjorde mine til atomsprængning.
Liget blev smidt ud på heden. Efterladt mellem de strittende strå, hvor liderlige småkravl fandt vej til det. Mens mændene sad trygge på en kro, hvor de drak deres halvgærede øl fra kalkede glas, gik de glip af festgilde. Heden var inficeret og overfyldt med dyr. Fra de mindste maddiker til de største rotter.
Råddenskaben herskede den nat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar