mandag den 30. august 2010

Opråb fra en ung forfatter

Jeg er mig og du er dig. To halvvoksne mennesker i vores attende år. Det bedste år. Ungdomsår. De bedste år. Vi er den ny generation – de nye arbejdere og teknologer. Kunstnere og politikere. McDonald’s medarbejdere og rengøringsdamer. Vi skal tage over hvor de ældre stiger af. Som et tog, der først tømmes og siden fyldes på stationens cementerede perroner.

Men er det en nødvendighed? Skal du og jeg overtage de gamle roller, blot for en gang selv at blive erstattet på samme måde? Skal vi gå på en 65 års standard pension og bo i ældrebolig? Er det, der bliver forventet? Er det en lov, der er absolut?

Mit svar til det ovenstående er: ”Nej.”

Vi behøver ikke lade dette gamle tog – dette bestående samfund – være noget, der skal bestemme, hvad vi skal gøre. Vi har selv valget og dette tog har brug for et sporskift. Der skal nye tanke til. Vores tanker. Vi unge. De gamle har haft deres tid og selvfølgelig skal de have medbestemmelse… MEN! Vi er dem, der tager over. Vi er fremtiden.

Og fremtiden er, hvad vi skaber. Vi er så at sige dét, som vi gør os selv til. I morgen kan vi stå ud af sengen og derefter beslutte, hvordan vores liv skal udfolde sig. Vi gør dette gennem handlinger og interaktion med andre unge. De gamle kan her have en ”guidende” rolle. De kan fortælle os om deres liv og deraf kan vi lærer, hvordan man IKKE skal gøre!

Rammerne skal sprænges og i særlig grad de ældres rammer. Vi fortjener ikke magt medmindre vi selv kan skabe vores eget samfund. Et samfund med nye ideer. Et sted, hvor pegefingeren ikke bliver hævet ved den mindste overtrædelse af et ældre individs ”selvhøjtidelige” regler. Et sted, hvor der sættes en ny dagsorden. Hvor reglerne er ikke eksisterende.

Dette er et opråb. Mit opråb. Et opråb fra en simpel gymnasieelev, der går forfatterens vej. Et enkelt individ, der ønsker nytænkning. En form for nytænkning, der skaber en verden, hvor tingene er værd, at kæmpe for og hvor de nytænkende får plads til at boltrer sig, mens traditionalister kan sidde hjemme og rådne i deres rottehuller.

En ting har jeg tilbage at sige dig:

”Er du klar til at skabe en ny verden?”


Ingen kommentarer:

Send en kommentar