onsdag den 18. august 2010

ENFANT TERRIBLE

Han sidder i hjørnet. Enhver, der nærmer sig, får et koldt blik, skurende tænder og en hunds knurren som hilsen. Man nærmer sig ham ikke. End ikke familien, der boede under samme tag med denne deres søn. Alle var bange for ham. Ikke på grund af frygten for hans voldsomhed, men fordi den unge dreng havde en ubehagelig ryst. Den stemme han var født med fik det til at løbe koldt ned af ryggen. Selv hans fader, den store klippe i familien, frygtede hans søn. Et fnys fra drengen kunne få det til at løbe koldt ned af ryggen af den store mand. Bred som en træstamme i dagligdagens verden, men rystende som espeløv, når han bevægede sig inden for hjemmets fire murer.

Moderen havde det ikke lettere. Hun havde sat dette utyske, denne rebel, denne infernalske knøs i verden. Båret ham i skamfulde 9 måneder indtil han endelig kom til verden på en kold november dag. De gamle koner i byen havde allerede givet hende varsler. Han var blevet undfanget under en ond stjerne, var hvad de sagde, men hun havde ikke taget det til sig. Hun skulle føde og glædede sig til, at bringe endnu et barn til verdenen, men… denne hendes søn var ikke et normalt barn. Selv ved fødslen. Allerede dér viste han sit indre væsen. Ikke så snart var han kommet ud af sin moders skød, før han fløj i struben på jordemoderen. Hun havde held til at ryste ham af, men døde af en infektion fra de bid hun pådrog sig.

Han havde indprentet lægens ansigt. Havde set blodet forsvinde fra hans legeme. Set lægen dø. Han havde nydt det og fra da af havde ondskaben taget bolig i barnet. Nu sidder han hver dag ovre i stuens dunkle hjørne. Hans tænder skurrer. Hans øjne lyner. Og han mumler på sit eget sprog, der for andre er fuldstændigt uforståeligt. Gutturale lyde tvinger deres vej op gennem struben. Folk skutter sig, når de hører de raspende ord. Deres tanker bevæger sig hen mod, hvad der foregår inde i drengens hoved. Gyselige ideer om hans lyster rammer dem alle som dunhammere. Drengens øjne stirrer på de huset øvrige beboer én efter én.

Ud af ingenting kommer det så. Uventet. Ingen af de tilstedeværende havde regnet med det. Drengen lader normalt ikke ord undslippe sine læber, mens det stadig var dag og solen stod stædigt på himmelen i den fjerde timer. Skinner ind gennem vinduet. Lander på drengens ansigt. Tossede øjne, spidse tænder og ravruskende grotesk ansigt kommer til syne. En højlydt gysen går gennem familien ved middagsbordet. Han rejser sig. Drengen stiller sig op. Ranglet med senede muskler. Faderen rejser sig nervøst: ”Rolig mit barn.”

Drengen smiler først, bliver så kold i blikket og munden former en lige streg. Mørke øjne spærres op og fra struben kommer den forfærdelige stemme: ”Est une ENFANT TERRIBLE!”

Skrig, højlydte skrald og gråd kan høres på gaden…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar