mandag den 30. august 2010

Besættelsen

Savner smagen af salte tårer, der kilder på vej ned over rødmende kinder. Savner lugten af blod, der pibler ud fra sprukne og lig blå læber. Savner synet af orange ild, der fortærer og steger den fedtholdige hud…

Mit savn er endeløst og presser mig ud i begærets yderste grænseområde. På grænsen til det ekstreme, der hvor begær og savn i fællesskab bliver til besættelse. En besættelse, der i sidste ende vil tage mit usle sølle liv og smide det i rendestenen, hvor rotter og andre skadedyr vil smovse det i sig. En besættelse af dig, min kære læser.

For jeg elsker din reaktion og den måde som kun DU kan udtrykke din væmmelse. Væmmelse, der opstår ved din afstandstagen til mine tekster og budskaber. Det giver en følelse, der er ubeskrivelig. Ikke på bølgelængde med kærlighedens glødende flammer, men ej heller over eller under denne følelse. Paradoksalt nok den samme følelse som had, hverken svagere eller stærkere og dog ej heller den sammen.

Vil have smagen af salte tårer tilbage. Vil have lugten af blod tilbage. Vil have synet af ild tilbage. Og alt dette skal nok komme tilbage. Jeg skal blot blive ved med at skrible, skrive og digte. Din reaktion, min kære læser, vil give mig alt det jeg savner tilbage og bekræfte min besættelse, men savnet forstummes kun for en kort periode. Så tændes det på ny og besættelse får nyt liv.

Det hele ender i en cyklus, som nogle ville kalde en ond cirkel. Jeg kalder den blot en skribents besættelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar