fredag den 7. maj 2010

Eat yourself!

Jeg mener det. Spis dig selv. Spis. Til du er propmæt; til du brækker dig. Optag dig selv. Fordøj dit eget kød. Dit eget faste kød. Drik dit blod, thi det skal gøre dig stærkere end du er nu. Dit eget røde blod.

Det lyder måske klamt, men det er det ikke. Det er det langt fra. Det er normalt. Normalt at æde sig selv. Det skal til en gang i mellem. Når livet går i stå er du nødt til at konsumere dig selv. Bid for bid æder du dig selv. På ny skal du derefter genopstå.

Ikke forstået på den måde, at du skal glemme dit gamle jeg, men derimod det modsatte. Du skal huske, hvem du har været. Husk det! For der er en grund til, at du æder dig selv. For at komme videre. For at udvikle dig. For at det sker noget nyt.

Når du nu sidder og gnasker i dig, så skal du ikke at blive grådig og tage det hele i en bid. Resultat vil være, at du ikke ændre dig det fjerneste. Du skaber bare det samme væsen som før. Det væsen der skulle laves om på. Husk! Spise små bider. Tyg det godt og grundigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar