søndag den 25. oktober 2009

Møllet, barnet og lyset

Omhyllet af mørke. Springer fra sten til sten. Kan mærke faren ved at glide. Ned i mørket; ned i det iskolde vand, men alligevel må jeg fortsætte. Er tryllebundet; er fanget af nysgerrigheden. Et lys i mørket får min krop til at yde sit yderste. Et møl til en flamme; et legesygt og uskyldigt barn på vej mod ilden. Det vil brænde; det vil smerte. Tanken om dette er fjern. Den er ikke eksisterende. Må frem; må nå målet. Bløde læber og varmt kød. Må have det; må føle på det. Lyst og begær. To nye følelser. Konsumer det; gør dig selv stærkere. Møllet har nået sit mål; flammen er foran barnet. Lige før kontakten opstår, dør lyset ud. Jeg snubler; falder på den glatte overflade. Alt bliver sort og alle følelser dør; alle tanker forsvinder. Falder gennem det bundløse. Fortvivlet; bange. Fanget i det uundgåelige udfald…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar