torsdag den 5. november 2009

Bid mig i læben!

Vi har siddet der hele aften. Hele aften og hvilken aften. Dine læber mod mine. Mine læber mod dine. Hele aften! Men vi er ikke trætte… hverken af at kysse eller af at være fulde. For vi er sgu fulde. Dig og mig plus en flaske vodka og nogle billige øl. Vi har drukket i gennem; du og jeg. Nu sidder vi her. Tæt på hinanden. Omgivet af tomme øl og den sidste ynkelige sjat vodka. Med vores munde limet sammen. Hverken du eller jeg kan give slip.

Jeg begynder at nappe dig i underlæben. Du nyder det. Alkoholen dunker rundt i min krop og jeg kan mærke du får det varmere. Du bliver tændt. Jeg kigger dig lige ind i øjnene. Fanger dit blik. Du vil have mere. Jeg vil have mere. Meget mere. Du stønner svagt, da min kolde hånd sniger sig ned af ryggen på dig, rundt om dine hofter, ned over lårene og op under din korte kjole. Et lille gisp da du mærke mine fingre. Du er våd. Kan mærke væsken. Din hånd glider fra sin plads på mit lår op til mit skridt. Du kan mærke at jeg er tændt. Vi er våde og tændte.

Du masserer. Tager fat og får mit blod til at koge. Jeg vil have dig. Lader mine fingre synke dybt op i dig. Lader dem lege rundt; nyder dit ansigtsudtryk. Du elsker det. Jeg kan se det i dine øjne. En nymfomans øjne. Dybe og store. Dit begær kommer til udtryk gennem den måde din tunge leger med min, din hånd på mit hårde lem, de støn du kommer med og stødene op i gennem din krop, når jeg leger dybt oppe i dig. Et nyt skær i dine øjne. Jeg forstår det. Forstår dig bedre end nogen andre. Bider dig blidt i underlæben, mens jeg læner mig ind over dig.

Kjolen ryger af. Resten af vores tøj ryger hurtigt samme vej. Du læner dig tilbage, spreder dine ben og sitre af spænding. I et hurtigt ryk trækker jeg mine fingre tilbage. Trækker dem ud. Helt inde fra dybet og det resulterer i endnu et stød i gennem din perfekte krop. Din frække krop som jeg lyster efter mere end noget andet. Nu skilles vores læber, men ikke i særlig lang tid. Kun lige i nøjagtig lang nok tid til at du kan sige: ”Knep mig!” Her mister jeg alt kontrol. Du mister alt kontrol. Vi mister fuldstændig kontrollen.

Vi mister fornemmelsen af tid og sted. Nu er det kun dig og mig. Vilde dyr i voldsom leg. En nymfoman og den eneste mand, der kan tilfredsstille hende. Jeg bider dig hårdt i læben før jeg trænger op i dig. Du trækker hovedet bagover. Vores læber mister kontakt og du stønner højt, mens jeg trænger længere og længere op i dig. Så sker det. Du tager hårdt fat om min nakke. Trækker dig selv op. To blussende bål ser mig dybt ind i øjnene før vi igen snaver hinanden i gulvet. Igen siger du: ”Bid mig læben!” Jeg adlyder og mærker hvordan din krop sitrer voldsomt…

torsdag den 29. oktober 2009

Det er svært

Svært at forholde sig positiv
Når man ved alt er noget rod
En viden man får ved at vokse op
I barndommen er verden centreret omkring ens familie
Så snart du bliver ung
Vokser kundskabens frugt pludselig på hvert et træ
En forbudt frugt, der medfører en straf man ikke kan forstille sig
Fristelse bliver fast inventar
Det er det samme som at tage tøj på
Du kan ikke længere vende tilbage
Point of no return er nået
Det er for sent min ven
Du kan sagtens sige undskyld, men ingen tilgiver dig
Det er svært at blive voksen
Alt for svært min ven

søndag den 25. oktober 2009

....


En spiral der fortsætter ned i det mørke dyb
Følelserne bliver til iskoldt vand
Den slags man helst ikke vil bade i
Men man føler sig fristet

Mange står bag dig og siger: ”prøv”
En enkelt står foran
Med ryggen mod dig
Man føler sig atter fristet

Med et enkelt skridt frem
Betræder benene en skæbnesvanger vej
Hen mod hende, mod skrænten og mod dybet
Fristelsen bliver til lyst

Alt står stille
Man famler i blinde
Og lige med ét
Står hun med flammer i sit blik

Kan du føle det?


Det dunker. Kraftigt. Igennem hele kroppen. Kan ikke fornægt det. Den dunkende kraft. Musikken spiller højere og højere. Dunk, dunk, dunk! Bliver kraftigere. Ekstasen er tæt på. En ny helhed. DUNK! Kraftigere, vildere og voldsommere. Det overvælder mig. Det overvælder dig. Overvælder os begge. Kroppen sættes i bevægelse. Vilde og hensynsløse bevægelser. Jeg kan ikke stoppe. Du kan ikke stoppe. Vi kan ikke stoppe.
Blikket flakker. Intensitet stiger. Kroppen sitrer. Kraftigere og kraftigere. Kaos overtager. Kroppe i vild bevægelse. Sind i ekstase. Kontrol er unødvendig. Det eneste behov er: dunk! Det bevæger sig fra bund til top; fra top til bund. Rundt og rundt. Dunkene fortsætter. Legemet kan knap holde på det. Intet kan stoppes nu. Kaos hersker.
Øl, smøger og joints. Indtaget i rigelige mængder. Musikken ligger den sidste kraft bag og alt bliver, hvad det skal være. Helhed, helhed, helhed; hel og hed. Varme resultere i dehydrering, men kroppen kan ikke standse. Intet kan stå i vejen for bevægelsen. Dunk, dunk, DUNK! Kraftigere og voldsommere!
Nu spørg jeg: kan du føle det? Du nikker vildt. Din krop reagerer på helheden. Rystelser og bevægelser, der besvarer dunket. Det hele bliver hedt. Kontrollen går helt af helvedes til. Kaos. Resten af aften forsvinder i den dunkende fornemmelse. Det bliver voldsomt, vildt og kraftigt. Jeg kan ikke længere styrer mig. Du kan ikke længere styrer dig. Vi kan ikke længere styrer os…

Jeg overgiver mig

Hun lader for alvor hjernen blive blød og varm af alkoholen, og kan pludselig mærke sit hjerte udenpå huden. Ubehageligt og dog stadig så bekræftende, så bekræftende, et kort rus af angst, den gode angst, den hun stræber efter, den der gør hende så evig og så levende. Det er som om hun vibrerer. Hårene på hendes bare arme rejser sig, hun griber om sig selv, bare for at mærke at hun stadig står solidt på gulvet. Hun har ramt den gyldne middelvej, som en linedanser har hun opnået den balance hun stræber efter hver weekend, hun er endnu ikke faldet ud over kanten, hun smiler for sig selv med lukkede øjne.
Dog er det som om at hendes egen berøring giver et ryk i hendes krop, hun vakler, og lander på sengen. Hun modstår trangen til at give slip på hendes hoved og trænge ind i den mørkeste søvn af dem alle – den uden drømme og fantasi. Hun sætter sig brat op på sengen, nikker kort af sig selv, som for at understrege hendes egen sejr og viljestyrke. Hun ønsker at være bedøvet, men hun ønsker ikke at give slip. Aftenens eskapader står klart for hende, trods tågede minder, men hun fortryder intet.
De næste sekunder af hendes nat er et virvar af farver, en dyb hviskende stemme i hendes øre efterfulgt af et tungt suk. Hans ansigt, hans mund, hans hænder, hans læber. Hun ligger ned. Hvordan kom hun derned? hun rynker panden, løfter sin krop et par centimeter, var det ham der fik hende til at snyde? Han presser hårdt og demonstrativt sin krop imod hendes, og hun overgiver sig. Hans fingre kærtegner hendes hals, hendes øjne svømmer, deres kroppe sitrer.

Med fugtige røde læber prøver hun et øjeblik at møde hans blik, se ham ind i øjnene men han undviger bevidst, lukker dem i stedet, kysser hende hårdt og koldt på halsen. Hun overgiver sig. Hans ru hænder kører hurtigt op under hendes kjole, hun bliver for alvor utryg et øjeblik, bizarre fastbrændte minder overtager hendes bedøvede hjerne, nervøs for at han vil opdage det, tager hurtigt, og måske lidt for resolut hans hånd og fører den op til hendes bryst.
Hun kan ikke bevæge sig meget. Han er snild til at tage hendes tøj af, hun beder med hæs stemme om dyne, men han hvisker at han bedre kan lide det uden. Det er som om at flammen giver genskær i hans pupiller. Hun overgiver sig. Han skænker det ikke en videre tanke, for han så ikke ind i hendes øjne.

De smelter sammen. Alt står stille. Et øjeblik af ekstase. Hans varme og klistrede krop frigører sig så fra hendes, og han glider om på siden med et lille suk af tilfredshed. Hun ligger forstenet og søvnløs på puden, ædru, og blinker tårerne væk fra hendes øjne, glasagtige øjne. Hendes hud er kold og hvid som porcelæn.

Hun overgav sig, han så slet ikke ind i hendes øjne.


Fra den anonyme veninde.

Møllet, barnet og lyset

Omhyllet af mørke. Springer fra sten til sten. Kan mærke faren ved at glide. Ned i mørket; ned i det iskolde vand, men alligevel må jeg fortsætte. Er tryllebundet; er fanget af nysgerrigheden. Et lys i mørket får min krop til at yde sit yderste. Et møl til en flamme; et legesygt og uskyldigt barn på vej mod ilden. Det vil brænde; det vil smerte. Tanken om dette er fjern. Den er ikke eksisterende. Må frem; må nå målet. Bløde læber og varmt kød. Må have det; må føle på det. Lyst og begær. To nye følelser. Konsumer det; gør dig selv stærkere. Møllet har nået sit mål; flammen er foran barnet. Lige før kontakten opstår, dør lyset ud. Jeg snubler; falder på den glatte overflade. Alt bliver sort og alle følelser dør; alle tanker forsvinder. Falder gennem det bundløse. Fortvivlet; bange. Fanget i det uundgåelige udfald…